Fler-årigt udviklingsprojekt – 10. klasse center i Køge

Øverst Oppe har samarbejdet med 10.-Klasse centeret i Køge Kommune over en 3-årig periode. Projektet er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med skoleudvikling på alle niveauer. Målet er at sikre eleverne et maksimalt fagligt og personligt udbytte, selv om man kun har eleverne i ét skoleår, og på trods af at mange af eleverne har flere års dårlig skolegang bag sig. Samarbejdet indeholder bl.a. kollegial sparring, coaching af teamledere, observation & supervision af undervisning, lederrådgivning og udvikling af effektive feedback-metoder til eleverne.