Vi samarbejder
… med offentlige og private virksomheder, der har fokus på undervisning, rådgivning og anden faglig formidling.
Vores opgaver er mangfoldige, men løsningen er altid individuel og med fokus på, hvordan I bedst muligt formidler jeres viden til deltagerne. Læs mere herunder, hvor du kan se nogle af vore tidligere opgaver:
ADVOKATSAMFUNDET - Øverst Oppe har efterhånden trænet over 500 advokater i, hvordan de kan bruge retorisk disposition og retorisk argumentation til at fremlægge deres sag. Kurset varer tre dage, hvor vi først præsenterer retorisk teori og derefter prøver den af praksis med eksempelviser video-øvelser.
FARMACEUTISK FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET - I samarbejde med professor Ebba Holme Hansen, tilrettelagde Øverst Oppe et retorik-forløb målrettet farmaceuter. Forløbet var en blanding af teori & praksis, hvor deltagerne både blev præsenteret for retorisk teori og samtidig prøvede den af i praksis. F.eks. ved debatøvelser om sundhedsemner, analyser af indlægssedler, omskrivning af medicinalvirksomheders pressemeddelser o.l.
STENO CENTER FOR SUNDHEDSFREMME - Øverst Oppe blev bedt om at komme med retorisk og dramaturgisk input til udvikling af en patientuddannelse for kronisk syge, som forskningsinstitutionen Steno udvikler. Vi lavede blandt andet en dramtugisk analyse af deres undervisnings-moduler for at klarlægge en plotline, der kan gå igen på alle niveauer.
RHETOR – Øverst Oppe blev bedt om at iscenesætte et 2-timers læringsforløb for en kommunikationsvirksomhed. Målet var, at deltagerne skulle opleve forløbet som en slags total-teateroplevelse. I samarbejde med en scenograf iscenesatte vi lokalet med rekvisitter og sammensatte et aktivt program, der blandt andet indeholdt øvelser, fællessang og retorikbingo.
TEOLOGISK/PÆDAGOGISK CENTER – Øverst Oppe stod for at arrangere workshops i, hvordan mundtlig fortælling kan bruges som pædagogisk metode i konfirmand-undervisningen. I samarbejde med skuespiller, Laura Kamis Wrang, trænede vi deltagerne i at facilitere kreative processer, der inddrager børn og unge i undervisningen.
DANMARKS LÆRERFORENING – Øverst Oppe holder foredrag i DLF-lærerkredse om, hvad der karakteriserer ‘Den overbevisende underviser’. Foredraget er en blanding af oplæg og små øvelser, hvor deltagerne prøver at sætte deres personlighed i spil.
GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING - I samarbejde med GL-E tilbyder Øverst Oppe en ordning, hvor gymnasielærere kan få personlig sparring på deres undervisning. Vi kommer ud og oplever undervisningen, hvorefter vi giver konkret og konstruktiv feedback, som kan udvikle underviserne.
POST DANMARK – I samarbejde med Sliides.com underviste Øverst Oppe kommunikationsmedarbejdere i, hvordan de kan optimere deres powerpoint-præsentationer ved at analysere dem ud fra Hollywoods fortællemodel. Workshop’en er virksomhedsbaseret og giver kreative og tekniske redskaber til at sikre, at tilhørerne både får en forståelse og en oplevelse af budskabet.
PH-D FORSKER - Øverst Oppe trænede PH-D-studerende i biologi, Lotte Leick, op til hendes forsvar af sin afhandling. Ved at arbejde med opbygning, kropssprog og stemme sikrede vi, at hendes fremtræden blev endnu mere sikker og overbevisende. – P.S. Hun bestod!
HALVORSMINDE UNGDOMSSKOLE – Øverst Oppe arrangerede en temauge om Dan Turell, hvor vi involverde 130 elever + lærere i at skabe en teaterfilm, som blev spillet, filmet og klippet live for øjnene af publikum. I løbet af 5 dage bygge vi 5 studier, skabte scenografien, syede kostumer, øvede med skuespillerne og filmfolkene lærte teknikken at kende.
